»Common Woods« af Space&Matter: Et boligkvarter, der finder mangfoldighed i præfabrikation

8 minutes read

I boligområdet Common Woods i Amersfoort er det netop mellemrummene mellem boligerne, der er med til at forklare arkitekturen. Beplantningen strækker sig mellem parcelhuse og lejlighedsblokke, mens terrasserne vender ud mod stier og fælles udendørsarealer. Bebyggelsen ligger på et tidligere rideanlæg ved siden af Nimmerdor-godset, hvor nærheden til skovområdet har været afgørende for, hvordan kvarteret er indrettet.

Projektet, der består af 56 boliger, er designet af Space&Matter for Holistic Development, med landskabsarkitektur af DELVA, og undersøger, hvordan industrialiseret træbyggeri kan imødekomme forskellige husstandstyper og forhold til det udendørs miljø. Dets arkitektoniske interesse ligger delvist i en beslutning, der blev truffet under udviklingsfasen: at erstatte en tilgang baseret på volumetriske moduler med præfabrikerede væg- og gulvpaneler.

Denne ændring gør Common Woods til et nyttigt casestudie for alle, der overvejer at bygge med præfabrikerede elementer. Valget af, hvad der skal fremstilles, og i hvilket omfang, bliver en arkitektonisk beslutning, der har betydning for indretningen, tilslutningerne og materialebrugen.

Et kvarter, der er bygget op omkring et skovområde

Space&Matter har anbragt bygningerne i klynger, så beplantede områder kan indgå i bebyggelsen. Grænserne mellem grundene er bevidst holdt diskrete. Resultatet er en række udendørs områder, der giver en følelse af afskærmning, omgivet af bygninger og beplantning. Et centralt torv og et drivhus giver beboerne et fælles samlingssted i denne bebyggelse.

Boligprogrammet omfatter villaer, rækkehuse og lejligheder inden for den sociale, mellemklasse- og private sektor. Gentagelsen skal derfor tage højde for betydelige forskelle i den nationale skala. Bygherren oplyser, at der er 20 Studio-lejligheder i den sociale boligkategori på mellem 26 og 44 m²; større boliger og penthouse-lejligheder udvider udvalget af husstande, som kvarteret kan rumme.

Denne mangfoldighed giver landskabet en yderligere rolle. Det skaber sammenhæng mellem bygninger, der adskiller sig fra hinanden med hensyn til etageareal og beboernes behov. Havearbejde og fællesfaciliteter skaber muligheder for samvær, mens de enkelte boliger bevarer deres egne indgange og private områder. Fællesskabet styrkes gennem tilrettelæggelsen af almindelige aktiviteter, hvor beboerne er med til at præge de fælles områder.

Hvordan præfabrikation har præget arkitekturen

Fra komplette moduler til flade paneler

I de tidlige forslag blev der taget højde for tredimensionelle moduler. Ifølge byggeeksperten Boom Builds ville udvalget af villadesign have krævet en lang række individuelle modulkonfigurationer. Forskelle i tilslutningerne medførte større krav til materialerne, mens specialfremstillede enheder komplicerede fabriksplanlægningen. I stedet valgte teamet todimensionelle vægge og gulve af krydslamineret træ, hvilket sikrede større effektivitet gennem øget standardisering.

Krydslamineret træ, også kaldet CLT, fremstilles ved at lime trælag sammen, hvor årerne løber i skiftende retninger. De færdige konstruktionsplader kan bruges til at opføre vægge og gulve. Hos Common Woods indgår disse elementer i en trærammekonstruktion, der leveres og monteres af Treetek.

Denne skelnen er vigtig, når man fortolker arkitekturen. Et system med gentagne konstruktioner betyder ikke nødvendigvis, at der er gentagne kasser på størrelse med et rum. Her blev der foreslået en måde at organisere produktionen på, samtidig med at der blev taget højde for forskellige boligtyper. For købere, der sammenligner elementhuse, viser dette, hvorfor fremstillingsmetoden bør tages i betragtning sideløbende med den ønskede grundplan.

Bygningernes udvendige udseende afspejler også denne tilgang. Arkitekterne beskriver de lodrette og vandrette opdelinger i facadebeklædningen som et resultat af præfabrikationen. Disse opdelinger skaber sammenhængende proportioner på tværs af forskellige bygningstyper, hvilket giver kvarteret et genkendeligt arkitektonisk udtryk.

Set i dette lys handler industrialiseringen om organiseringen af forskellighed. Et boligområde med flere forskellige boligtyper kræver en grad af gentagelse, der bevarer sin nytteværdi på tværs af skiftende planer. Panelet bliver et almindeligt bygningselement, uden at det er forudsætning for en hel bolig. Dette er med til at forklare, hvorfor valget af en mindre præfabrikeret enhed kan understøtte et bredere arkitektonisk udgangspunkt. Spørgsmålet er, hvor gentagelse gør produktionen enklere, og hvor variation gør et hjem mere praktisk.

Planlægning af tilslutningerne inden samling

En stor del af koordineringen fandt sted, før komponenterne ankom til byggepladsen. VH Engineering udarbejdede en model af CLT-konstruktionen og samarbejdede med ingeniører, montører og leverandøren af trærammerne ved hjælp af Building Information Modelling (BIM): en fælles digital model, der anvendes til at koordinere bygningsoplysninger.

Modellen indeholdt de åbninger, der var nødvendige til el- og andre installationer, inden den blev fremstillet af producenten. Det koordinerede desuden samspillet mellem konstruktionstræet og de udvendige trærammeelementer. I forbindelse med dette arbejde lægges der større vægt på at løse grænsefladeproblemer på et tidligt tidspunkt, mens delene stadig kan tilpasses i konstruktionsfasen.

I forbindelse med en individuel opgave indebærer dette en praktisk fremgangsmåde: udarbejd projektbeskrivelsen sammen med arkitekten, afprøv den med leverandøren og koordiner de forskellige fagområder, inden producenten godkender produktionen. Placeringen af et køkken eller et badeværelse bør indgå i den diskussion på lige fod med selve bygningens opbygning. Præfabrikation gør tidspunktet for disse valg afgørende; fordelene ved præfabrikation afhænger til dels af kvaliteten af den information, der udveksles mellem projekterende og udførende.

Hovedentreprenøren Karbouw oplyser, at de præfabrikerede elementer har øget effektiviteten i byggeriet og mindsket indvirkningen af arbejdet på den trange byggeplads. Der blev også anvendt elektrisk udstyr. Der offentliggøres imidlertid ikke noget sammenligningsprogram, og derfor bør den dokumenterede fordel ikke fortolkes som en påstand om, at det tog en bestemt procentdel kortere tid at opføre boligerne.

Træ som en del af en bredere materialestrategi

Fasaderne er holdt i røde, mørke og lyse sandfarver, hvilket knytter bygningerne til farverne i det omgivende landskab. Langs Leusderweg har bygningerne en mere regelmæssig opbygning; mod skoven er vinduerne tilpasset indretningen og udsigten. Terrasser og altaner skaber mellemrum mellem værelserne og stierne i kvarteret.

Træ udgør det vigtigste byggemateriale, men i projektet anvendes der også beton og stål. Jordforholdene krævede betonfundamenter, og der blev valgt en stålkonstruktion med beton støbt på byggepladsen for at reducere materialforbruget. Miljøstrategien omfatter derfor beslutninger om, hvordan konventionelle materialer anvendes.

Treetek registrerer ca. 1.400 m³ tømmer og beregner, at det binder 1.002 ton CO₂. Dette tal angiver mængden af kulstof, der er bundet i træet. For at vurdere projektets samlede kulstofbalance skal der også tages højde for fremstilling, Transport, andre materialer, drift samt eventuel bortskaffelse eller genbrug.

Energi og vand som fælles designmæssige hensyn

Boligerne er gasfrie, og varmepumper samt solceller indgår i deres energistrategi. I jordbaserede boliger anvendes et gråvandssystem, hvor vand fra brusere og opvaskemaskiner ledes gennem et beplantet filtreringssystem, inden det genbruges til toiletskyl. Regnvand opsamles til vanding af haven og drivhuset.

Beplantning har også andre formål end blot det æstetiske. Fødekilder, redepladser og ly skal bidrage til at understøtte det eksisterende dyreliv. Tilsammen udvider disse tiltag projektets miljømæssige tankegang ud over selve trækonstruktionen til også at omfatte den måde, beboerne og andre arter benytter området på.

Forskellige måder at benytte det samme system på

De tilhørende konstruktionsprincipper tager højde for forskellige boligforhold. Køkkener og spiseområder går i forlængelse af opholdsrummene, mens trapper, opbevaringsrum og sanitære faciliteter udgør mere kompakte zoner. Boligerne strækker sig over tre etager og rummer værelser til søvn, arbejde og fritid samt terrasser på de øverste etager.

En penthouse-lejlighed er et konkret eksempel på fleksibilitet. Boligen på 216 m² omfatter tre soveværelser, to badeværelser og et multifunktionelt rum med eget toilet. De to indgange giver mulighed for forskellige adgangsforhold, hvilket gør det velegnet til brug som arbejdsrum eller Studio. To tagterrasser udvider boligarealet mod det omgivende bladhang.

På kvarterniveau bringer drivhuset, køkkenhaven samt coworking- og mødefaciliteterne yderligere aktiviteter tæt på boligerne. Disse steder giver mulighed for at mødes, uden at hvert eneste møde behøver at finde sted i nogens hjem. Der blev afholdt regelmæssige møder med køberne under byggeriet, hvilket skabte en forbindelse mellem leveringsprocessen og det nye boligfællesskab.

For en fremtidig boligejer handler den overførbare læring om forholdet mellem system og opgavestilling. Beslut, hvilke rum der skal være uafhængige, hvilke aktiviteter der kan deles om samme plads, og hvilke udsigter der fortjener opmærksomhed. Prøv derefter at undersøge, hvordan en byggemetode kan opfylde disse prioriteter. »Common Woods« viser, hvordan beslutninger om byggeprocessen kan påvirke den arkitektoniske mangfoldighed, mens landskabet danner en fælles ramme om de færdige bygninger.

Kreditter til projektet

Adresse
, Leusderweg, ved siden af Nimmerdor, Amersfoort, Nederlandene

År
2022

Arkitektur
Rum og stof

Haveanlæg
DELVA Landskabsarkitektur & Byplanlægning.

Ppræfabrikerede elementer
CLT-væg- og gulvpaneler kombineret med trærammeelementer.

Fotografering
Riccardo De Vecchi

Sharing is caring!